2010: Scleroseforeningen

Scleroseforeningen

I 2010 støtter Ladywalk Scleroseforeningen.

Onsdag den 11. august 2010 overrakte bestyrelsen for Ladywalk-arrangementet ved formanden Ivan Mejlgaard en check på 200.000 kr. til Scleroseforeningens formand Christian L. Bardenfleth.

Overrækkelse af check fra Ladywalk til Scleroseforeningen

Christian L. Bardenfleth udtalte i den anledning: "Det betyder alt for en forening som vores at samarbejde med en så positiv og velfungerende organisation som Ladywalk. Samtidig sætter det ekstra skub i forskningen i kvinder og sclerose, som er en af vores topprioriteter i foreningen i øjeblikket. Derfor er det en dobbelt glæde, og vi har været meget glade for samarbejdet."

Læs hele Scleroseforeningens artikel "Ladywalk gav stort overskud" »»

Tag et skridt i den rigtige retning for kvinder med sclerose!

Hver dag året rundt får en dansker sclerose. Sygdommen, som er uhelbredelig, og som ofte har store invaliderende konsekvenser, rammer typisk mennesker i alderen 20-40 år. Netop dér i livet, hvor de fleste står for at tage store skridt som at stifte familie, få en uddannelse og karriere. For 25 år siden fik lige mange mænd og kvinder sclerose. I dag får dobbelt så mange kvinder som mænd sygdommen, og tendensen er stigende. Hvorfor, ved ingen endnu. Men vi har et brændende ønske om at finde ud af det og stoppe udviklingen.

Ladywalk støtter Scleroseforeningen og forskning i sclerose. Med hjælp fra dig og Ladywalk kan Scleroseforeningen sikre hundredvis af forskningstimer i emnet. Derfor er hvert skridt, du tager i Ladywalk, et skridt nærmere en løsning af gåden; hvorfor rammes flere og flere kvinder i dag af sclerose?

Læs mere eller giv et bidrag på www.scleroseforeningen.dk.

Bliv forskningsfadder

Med et bidrag på 500 kr. om året kan du være med til at sikre forskningen i sclerose. Vi ved meget om, hvad der sker, når sygdommen har ramt – men vi ved endnu ikke, hvorfor den rammer. Hjælp os med at løse sclerosens gåde – hjælp os med at udrydde sclerose.

www.scleroseforeningen.dk · telefon 3646 3646

 
Du er her: Hvad støtter Ladywalk? 2010: Scleroseforeningen

Ladywalk 2010

Dansk Atletik Forbund