| Odense 2009 |
|
Den 25. maj 2009 var der 1.793 ladies ude at gå i Odense. 1800 til Ladywalk i OdensePå en solbeskinnet dag blev Ladywalk afviklet i Odense, og sidste års deltagerantal blev mere end firedoblet! Takket være et rigtig fint samarbejde mellem 4 foreninger lykkedes det at afvikle et fint arrangement, som levede op til de forhåbninger, der var gjort på forhånd. At mandag morgen så var ved at blive kaos for arrangørerne, det viste deltagerne jo ingenting om, men der var drama fra morgenstunden. Uvist af hvilke årsager var der åbenbart lavet en dobbeltbookning af området uden for Dyrskuepladsen i Odense, så Nordisk Tivolipark var i fuld gang med at stille deres udstyr op, da vi ankom på stedet! Knap 2 timer senere var vi i fuld gang med at få sat materiale op indenfor på selve Dyrskuepladsen, pyha, det var lige lidt for dramatisk for vores nervesystem, heldigvis faldt det på plads. Og med området på plads, diverse boder samt herlig, levende musik, var der lagt op til en hyggelig tur i det sydlige Odense, hvor deltagerne kunne nyde en dejlig tur, som primært var centreret om stierne langs Odense Å. Fra arrangørernes side er vi forholdsvis tilfredse med forløbet, bortset fra nogle enkelte detaljer, som vi allerede nu har noteret os skal forbedres næste år. Vi må jo indrømme, at den voldsomme stigning i deltagerantallet også stiller krav til logistikken, så nu er vi "advaret" til næste år, men vi glæder os allerede til udfordringen.
|