| Nakskov 2008 |
|
Den 26. maj 2008 var der 1.964 ladies ude at gå i Nakskov. Ladywalk startede for ca. 25 hjælpere søndag formiddag, hvor man skulle pakke alle rygsække og T-shirts til alle deltagerne. Vi startede men kaffe og en lille breafing om hvad hver enkelt skulle lave. Og så blev der ellers hygget og pakket og fyldt i poser, til den store guldmedalje. Her havde bestyrelsen gjort et godt og grundig forberedelse, så det hele var nemt at gå til. Mandag morgen mødte 10 friske gutter og piger op, trods det silende regnvejr. Og det gik temmelig hurtigt med at få det første telt op, så vi kunne sidde i tørvejr of få vores morgenkaffe. Herefter gik det slag i slag med at få klargjort startstedet, inden de første kom. Kl. 17 åbnede startstedet, men alle ladywalkers trak tiden i år, så rigtig mange kom i sidste øjeblik, så der var rigtig meget tryk på udleveringsstederne, med de klarede det fantastisk. Der var også 63 damer, der havde besluttet sig at deltage i sidste øjeblik, også selvom vejret var lidt gråt og vådt, det syntes vi var en rigtig god beslutning, de tog. Vi var heldige eller måske godt planlagt, for i poserne havde Politihjemmeværnet lagt et regnslag, ned og der var rigtig mange, der benyttede sig af dette. Med måske mere held: regnen stilnede lige så stille af, inden der skulle holdes åbningstale. Kl. 17.45 åbnede vi ballet med lidt underholdning, ved Line & Mikis og jeg tror det gjorde stort indtryk på alle deltagerne. Line & Mikis havde været på Nakskov torv og deltaget i Danmarks Radios (DR1) TALENT 2008, og vi må sige der er talent der. Kl. 18.00 havde vi fået Sille Roulund fra TV2ØST, hvor hun bl.a. laver udsendelserne "En på Opleveren", "Løb dig i form", "Mit kæreste eje" m.m. til at åbne Ladywalk 2008 med en god og velforberedt tale, og hun uddelte pokalerne til de tre største hold. Hun fortalte, hun var ret imponeret over vores arrangement her i Nakskov; hun havde ikke ventet, at det var så stort. Det sidste kvarter der var tilbage, inden vi kunne sende deltagerne af sted, underholdte Line & Mikis. Kl. 18.30 sendte Palle Ladywalkerne af sted i grupper på ca. 200 stk. ad gangen, og vi må rose alle damerne for den disciplin, de holder, når vi sender dem ud på traveturen. Alle var sendt af sted inden for et kvarter. Jeg vi gerne til slut takke alle hjælpere, som gjorde et kanon arbejde, så vi kunne få afviklet Ladywalk på en god og fornuftig måde. Der skal også lyde en stor tak til de firmaer, der har stillet trailer, musikanlæg og ikke mindst ekspertise til rådighed. Vi har efter Ladywalk 2008 fået rigtig mange mails med tak for et godt og veltilrettet arrangement. Tak for det, alle sammen. Palle Larsen, formand for Strejferne
|