Frederikshavn 2007

Den 21. maj 2007 var der 2.663 ladies ude at gå i Frederikshavn.

Det bedste en arrangør kan opleve når man inviterer til et arrangement, er glade deltagere som trofast møder op år efter år. Sådan er det med Ladywalk. 2.663 Ladies deltog i år i Frederikshavn - 600 flere end sidste år.

Endvidere havde vi den glæde at Sund By havde samlet landets største hold med hele 308 deltagere.

Belært af sidste års fejltagelse havde vi i år udvidet startbordet for enkelttilmeldte, så der var ingen ventetid ved startbordene.

Aktiviteterne begyndte en halv time før start hvor Torben Fisker-Rasmussen bød velkommen. Herefter overrakte borgmester Erik Sørensen pokalerne til de 3 største hold, Sund By med 308 deltagere, Rødspætterne med 123 deltagere og Spar Nord med 61 deltagere.

Velkomsttalen blev i år holdt af Britta Olsson fra Sund By.

Til slut var der opvarmning hvor Elin Melchiorsen fra FUF sørgede for at deltagerne fik rørt alle muskler.

Deltagerne blev sendt af sted i hold med fanebærer Helle Kleis og stavgængerne forrest. På begge ruter var der rast på Knivholt Hovedgaard.

2 musikanter sørgede for en god stemning i laden hvor deltagerne kunne få saft. Vejret var godt, så deltagerne sad rundt omkring på gårdspladsen og hyggede sig.

Fra arrangørerne skal der lyde en stor ros til deltagerne. Alle var mødt op med godt humør, og man var indstillet på at få en hyggelig aften.

TAK til alle de mange hjælpere, som trofast stiller op hvert år. Der er gået mange timer med pakning og kørsel. Uden jeres hjælp havde det ikke været muligt.

På gensyn 26. maj 2008.

På vegne af Fodslaw Frederikshavn og Frederikshavn Firma Klubber
Maja Sørensen

 
Du er her: Frederikshavn Tidligere år i Frederikshavn Frederikshavn 2007

Ladywalk 2007

Dansk Atletik Forbund