På denne side er der samlet en række spørgsmål og svar med
praktiske oplysninger vedrørende et Ladywalk-arrangement.
Ladywalk
afholdes i 2012 mandag den 21. maj kl. 18.30.
Tilmelding foregår lettest
elektronisk.
Forudtilmelding skal ske senest den 23.
april 2012.
Herefter kan tilmelding kun ske på
startstedet, og der er ingen garanti for, at du kan få årets
T-shirt eller rygpose med indhold udleveret. Vi vil i stedet
tilbyde dig en hvid Ladywalk T-shirt og rygpose.
Tilmelding sker på denne side
Når du tilmelder dig på nettet, bliver du
bedt om at opgive din e-mail-adresse. Hvis den opgivne
e-mail-adresse er korrekt, får du herefter en bekræftelse på din
tilmelding på mail. Kontroller evt. om mailen er gået i din
spammappe.
Udskriv din bekræftelse på tilmeldingen,
da den skal bruges som dokumentation på dagen.
Der udsendes ikke bekræftelse på
registreret betaling, men betaler du med Dankort, vil indbetalingen
fremgå af din kontooversigt.
Du kan lave ændringer i din tilmelding,
hvis du fx skal melde flere deltagere til dit hold. På den e-mail,
du får som bekræftelse på din oprindelige tilmelding, er der et
link, som fører dig til en side, hvor du kan rette/ændre din
tilmelding.
Bemærk dog, at du kun kan ændre antal
deltagere i opadgående retning - du kan altså ikke framelde
deltagere.
Alle ekstra tilmeldinger, der finder sted
efter sidste frist for forudtilmelding den 23. april 2012 sker til
prisen for eftertilmelding, som er 140 kr.
Seneste dag for ændringer til
tilmeldinger er den 29. april 2012.
Har du tilmeldt mindst 11 deltagere, er I
et hold.
Hvert hold skal have en
holdleder/kontaktperson. Det er typisk den person, der foretager
tilmeldingen for alle i sit navn.
De tre største hold på hvert startsted
modtager en pokal.
Der er en holderindring og et holddiplom
til alle hold, der er tilmeldt inden tilmeldingsfristens udløb.
Hvis I er en gruppe på fx 7 deltagere, kan
1 person melde alle 7 til på én gang i sit navn.
Det koster 110 kr. at deltage i Ladywalk,
når du tilmelder dig senest den 23. april 2012.
Det koster 140 kr. at deltage ved
tilmelding efter den 23. april 2012, og du vil i givet fald ikke
kunne være sikker på at få årets T-shirt eller rygpose med indhold
udleveret. . Vi vil i stedet tilbyde dig en hvid Ladywalk T-shirt
og rygpose.
Der kan ikke løses gratis startkort på
denne tur - dvs. at for at få T-shirts og de andre ting skal man
betale startgebyr. Dette gælder uanset alder.
Betales tilmeldingsgebyret via
bankoverførsel, skal dette ske til Andelskassen reg. nr. 5991,
konto nr. 1059331. Husk at skrive tilmeldingsnummer på ved betaling
(tilmeldingsnummer står på den bekræftelse, du får ved
tilmelding).
Information i forbindelse med EAN-betaling
(kun relevant for offentlige myndigheder): Ladywalks CVR-nummer er
33933681.
Der udsendes ikke bekræftelse for modtaget
betaling, men betaler du med Dankort, vil indbetalingen fremgå af
din kontooversigt.
For dit startgebyr får du en T-shirt, en
rygpose med indhold (blandt andet brød, et stykke frugt, en
energibar og en flaske vand) samt noget at drikke under turen.
Herudover har du mulighed for stempling i
diverse trimbøger, herunder sportsstempel og EVG, og når du kommer
i mål, får du et diplom.
Og så får du selvfølgelig en stor
oplevelse!
Tilmelding er bindende, og
tilmeldingsgebyr betales ikke tilbage, selvom du bliver forhindret
i at gå Ladywalk.
Hvis du afmelder deltagere på en
tilmelding, får du heller ikke tilmeldingsgebyr tilbage.
Kl. 18.30 præcis sendes første gruppe af
sted, og alle skal være i mål kl. 21.30.
Ca. 2 uger før Ladywalk kan du under de
enkelte startsteder se, hvornår din startgruppe skal starte.
Der fremsendes ikke startnumre til
Ladywalk. Det eneste nummer, der skal bruges, er det
tilmeldingsnummer, der står på bekræftelsen på tilmelding. Dette
nummer skal medbringes til startstedet, og det er på baggrund af
dette nummer, at du får udleveret T-shirt og rygpose.
Der er ikke færre end 10 startsteder for
Ladywalk:
- Agger
- Frederikshavn
- København
- Nakskov
- Odense
- Rønne
- Skælskør
- Sønderborg
- Aalborg
- Aarhus.
Se nærmere om de enkelte startsteder i
menuen.
På alle startsteder er distancerne 7 km
eller 12 km.
Du bestemmer selv på dagen for Ladywalk,
hvor langt du vil gå - det skal ikke opgives på forhånd.
Begge distancer slutter samme sted, som de
starter.
Der er i princippet ikke noget i vejen for
at have en velopdragen hund med i snor.
MEN: er du sikker på, at din hund kan klare
trængslen og de mange dameben, den skal færdes iblandt??
Der er mulighed for at gå stavgang.
Det kan dog være lidt svært overalt at få
plads nok til stavene blandt de mange deltagere.
Udlevering af T-shirts/poser på startstedet
åbner kl. 15.30. HUSK at medbringe din/holdets bekræftelse på
tilmelding med tilmeldingsnummeret på!
De ting, som holdene skal have, er pakket
på forhånd, så holdkaptajnen får udleveret alle holdets T-shirts og
poser samlet ved holdudlevering. De enkelte holddeltagere skal ikke
hente deres T-shirt/poser enkeltvis, men skal have dem hos
holdkaptajnen.
Et hold består af mindst 11 personer. Hvis
I er en gruppe på fx 7 personer, kan 1 person godt melde alle 7 til
på én gang i sit navn, men I skal hente jeres samlede pose(r) med
T-shirts ved udleveringsskranken for enkeltpersoner, ikke ved
holdudleveringen.
Ønsker du firmalogo eller andet tryk på
T-shirten, skal du kontakte
SimonsenPlus senest den
23. april 2012.
Kontakt SimonsenPlus på mail, tryk her
Eller tlf. nr. : 51 50 25 66
| 1 farvet tryk |
v/ 0-100 stk. |
pr. stk. |
kr. 22,00 |
|
|
v/ 101-300 stk. |
pr. stk. |
kr. 20,00 |
|
|
v/ 301-500 stk. |
pr. stk. |
kr. 17,00 |
| 2 til 4 farvet tryk |
v/ 0-100 stk. |
pr. stk. |
kr. 37,00 |
|
|
v/ 101-300 stk. |
pr. stk. |
kr. 33,00 |
|
|
v/ 301-500 stk. |
pr. stk. |
kr. 30,00 |
| Opstart |
|
pr. farve |
kr. 250,00 |
Ovennævnte priser er ekskl. moms.
Se T-shirt Design her
Her er et målskema for T-shirten her
T-shirten får ny farve hvert år!
I 2012 er farven brun
Farverne har været:
- 2011: turkis
- 2010: rød
- 2009: mintgrøn
- 2008: sort
- 2007: shocking pink
- 2006: sølvgrå
- 2005: klar blå
- 2004: beige
- 2003: lilla
- 2002: orange
- 2001: rød.
Der er mulighed for at købe mad og
drikkevarer ved start/mål på de fleste startsteder (se også under
de enkelte startsteder i menuen).
Der er toiletter eller toiletvogne på
startstedet.