| Agger 2009 |
|
Den 25. maj 2009 var der 2.666 ladies ude at gå i Agger. Agger gjorde det igenBlå himmel, flot solskin, ca. 18 grader og to til tre meter vind i sekundet. Det var naturens smukke ramme om Ladywalk 2009 i Agger, den 25 maj 2009. En enestående begivenhed hvor de mange forhåndstilmeldinger varslede noget helt særligt. Men virkeligheden oversteg alle forventnunger med over 2.600 deltagere. Agger blev mintgrøn for en aften. En aften der vil blive husket. Og for pigerne var turen i det smukke landskab mellem skov, hav, fjord og sø i Danmarks første nationalpark "Nationalpark Thy" en oplevelse som vil sidde på nethinden i lang tid. Trods de mange deltagere og den deraf følgende trafik, som blev styret eminent af politihjemmeværnet, forløb det hele på en næsten euforisk måde, ja, et helt utrolig vellykket arrangement, som munder ud i et pænt bidrag til Hjerteforeningen. Fællessang, åbningstale ved formanden for Agger Aktive, Lone Mark, tale af Gitte Køster fra Hjerteforeningen, uddeling af diplomer til største hold, lodtrækning om sponsorerede præmier, tak til Vestervig-Agger Idrætsforening, de mange hjælpere og ikke mindst sponsorer. Det velspillende lokale Iversen Band underholdt allerede fra kl. 16.00 og fortsatte, til pladsen var tom langt ud på aftenen. De medvirkede til den gode stemning, ligesom boderne med mad og drikke og de forskellige udstillinger. En stor tak til alle de frivillige hjælpere, sponsorer, De Sorte Huse og alle de andre, som medvirkede til et perfekt arrangement. Uden dette kunne det ikke lade sig gøre. Også en stor tak til pigerne fra Svankjær Efterskole for sjov og underholdende opvarmning, og tak til Hans Nørgård for de flotte billeder fra luften. Tak til TV Midt/Vest og TV2 for flotte reportager. Gennem jer er der rigtig mange der har set, hvor skønt det er her i Agger i den sydlige ende af Nationalpark Thy. Årets sponsorer var: Conpap, Thisted, Thisted Bryghus, KK Specialiteter, Thisted, Guldbageren, Hurup, Stena Line, Sydthy Kurbad, XL byg, Hurup. Agger Aktive's medlemmer: Thinghuskroen/ Vigen, Vestervig/Agger, Krik Camping, Limbo Boats, Agger-Byg, Spar Agger, Livets Krydderi, Vesterhavshytten, Agger Badehotel, Agger Fiskebil, Hotel Agger Tange, Agger Feriehuse, Restaurant Palmen, Tømrermester Kristian Mark, Fjordhavn ApS.
|